Hjemfalden   Hjemfalden   Hjemfalden   Hjemfalden  
OM FORSIDEN TIL REPREMIERE I MIT INDRE MØRKE

Repremiere i mit indre mørke opsamler essays fra aviser og tidsskrifter, og når ”tekster, der er skrevet og offentliggjort over en længere årrække, bringes sammen, får man øje på sammenfald, man ikke ville have bemærket, hvis man læste dem med mellemrum”, skriver jeg i bogens forord og fortsætter: ”For det første er det gået op for mig, at mine essays også er en slags erindringer, idet hver tekst forfølger en tanke, der ofte kalder på helt konkret erindringsstof, som så igen giver anledning til refleksion. Og for det andet står det klart, at beskæftigelsen med den nære fortid (cirka 1950-90) er et gennemgående træk ligesom fascinationen af de to ”kedelige” årtier, halvtredserne og halvfjerdserne, der sættes i relation til de flamboyante tressere og firsere. Således bliver titlen Repremiere i mit indre mørke, som er hentet fra essayet om Alfred Hitchcocks film Vertigo, gældende på flere planer, idet bogen genoptrykker tekster, som allerede i første omgang forholdt sig til fortiden. Men som enhver anden repremiere finder også denne sted i håbet om at have noget at sige nutiden.”.

Forholder bogens tekster sig altså til fortiden, kan dens forside, som er designet af Peter Ravn, også kaldes en stilistisk repremiere, nemlig på en farveholdning og en æstetik, der hører hjemme i dé 50ere, som flere af samlingens essays kredser om. Peter Ravn havde udarbejdet en række delelementer af forskellige farver og typografier, som så på kryds og tværs kunne sammensættes til mulige forsider. Dem sad han og jeg så foran computeren og kombinerede, indtil den forside, som vi endte med at vælge, stod på skærmen og vakte begejstring.

Og hvorfor synes man så pludselig, at man har ramt rigtigt, mens man entusiastisk råber ”Dér er den!”? Måske fordi der i virkelighed er tale om en genkendelse, og ikke kun om en pastiche. I hvert fald er jeg senere blevet gjort opmærksom på, at denne forsides farvekombination svarer temmelig nøje til dén, man finder på billigbogsserien af Hemingways romaner fra forlaget Schulz. På Repremieres omslag er jeg særligt forelsket i Peter Ravns lille, gule cirkel med sort stjerne i midten, og ligesom den femtakkede stjerne går igen inde i bogen som markør af teksternes afslutning, bruges den i en hvid version på bagsiden til at adskille deres titler. Især inspireret af den frække forside til bogen Detour through Devon (men også af andre 50er-forsider, som man f.eks. finder på tidsskriftet Det Bedste) havde jeg oprindeligt ønsket, at opremsningen af essaytitler simpelthen skulle stå på forsiden, ikke kun for den herlige kitsch-effekt af en så anmassende reklame, men også fordi jeg faktisk syntes, at det rent grafisk kunne være virkelig flot og originalt. Når det aldrig blev til noget, skyldes det måske, at vi så alligevel var for sippede og prægede af god, skandinavisk smag til denne vulgaritet, der altså endte på bagsiden som en reminiscens af den oprindelige inspiration fra Detour through Devon:



Tilbage