WONDERLAND ART SPACE

I 2009 blev Søren Ulrik Thomsen af kunstgruppen Wonderland inviteret til at bidrage med digte til en ny "lysavis", som Wonderland planlagde at lade opstille i bydelen Bavnehøj på Vesterbro. Wonderland lavede særlige visuelle fortolkninger af digtene, men projektet er ikke blevet realiseret.

Klik HER for at se flere animerede digte.

Om lysavisen skriver Sofie Hardinger fra Wonderland:

2020 UNTITLED!

Søren Ulrik Thomsen har bidraget med poesi til byens rum
Kunstgruppen Wonderland har skabt et vartegn til området i Bavnehøj på Vesterbro. Til projektet bidrog en række visuelle kunstnere og forfattere herunder Søren Ulrik Thomsen, hvis digte blev animeret og vil kunne opleves på Wonderland ”lysavis” til efteråret.

En lysavis som kunstværk
En storskærm eller en lysavis, forbinder man traditionelt med storbyen, massekommunikation, nyhedsstrømme og kommercielle budskaber. Mediet er i sig selv stort, prangende og opmærksomhedskrævende og som fænomen er det tæt forbundet med storbyen og byens puls. Som storbymennesker har vi for længst accepteret denne kommunikationsform (og kommunikationsstøj) i det offentlige rum. Vi er ikke blot mennesker, men forbrugere, der kan influeres, informeres og manipuleres, hvor som helst, når som helst - om så det blot er et flygtigt øjeblik når vi færdes i det offentlige rum, på vej fra et sted til et andet.

Med dette som afsæt har Wonderland skabt et kunstneriske vartegn til bydelen Bavnehøj på Vesterbro. Wonderlands ønske med vartegnet er at skabe nysgerrighed og bringe sammenhørighed I et område, som i dag fremstår urbant fragmenteret og udgør en slags trafikalt knudepunkt, hvor folk færdes til fods, på cykel, i bil og med offentlig transport.

Værket er skabt med inspiration fra medieverden, forbrugskulturen og vores hastige zapper-kultur og læner sig op ad culture-jamming begrebet, som handler om bruge mediernes og den kommercielle kulturs egne metoder til at forstyrre de ubevidste tankeprocesser, som uvilkårligt skabes når vi som forbrugere oplever reklamer i det offentlige rum.

På samme måde ønsker vi at ”forstyrre” det offentlige rum, men med indhold, der udfordrer, inspirerer eller blot skaber en positiv oplevelse af foranderlighed og synlighed, når man færdes til eller fra arbejde, boligen, og byen - i et øjebliks København.

Visuelle bidragsydere
I projektet har vi lagt vægt på samarbejdet med en række visuelle kunstnere og forfattere, der bidraget med indhold til skærmen. Det medvirker til at skabe en større grad af dynamik og foranderlighed i værket.

DIVERSE

UDSMYKNINGER

Søren Ulrik Thomsen - bibliografi

Wonderland


Bordings Friskole


Helligtrekongers Kirke



LAILA WESTERGAARDS
udsmykninger



DORTE DAHLIN:
Green Square



Vanitas-rummet