Fotografiet udenpå pocketudgaven af Rystet spejl, hvor man ser mig stå bag et vindue i min lejlighed, er første gang brugt på forsiden af Ud & Se fra april 2012 (se interviews) og er taget af mesterfotografen Tine Harden efter idé af mig. Jeg har altid været fascineret af storbyens skyline, og især når man ’zoomede ind’ og kunne se mennesker bag vinduerne: Et motiv jeg selv et utal af gange har malet med mine vandfarver. Når jeg på vej hjem har nærmet mig huset, jeg bor i, har jeg så kunnet se min egen lejlighed som netop dette yndlingsmotiv og tit tænkt, at det kunne blive et flot fotografi.

Billedet er lavet på den måde, at Tine Harden har stået på balustraden i det store auditorium, der ligger nogle hundrede meter fra mit hus, nemlig på det gamle Kommunehospital som nu er en del af Københavns Universitet. Så gjaldt det om at vente til det helt rigtige tidspunkt, hvor det var lyst nok til at skorstenene og vejrhanen fremtrådte i sort silhuet mod aftenhimlen, men samtidig så mørkt, at man kunne se lyset i mit vindue.

Jeg synes, at dette billede passer perfekt til digtene, der flere steder omtaler et ’kontor’, som er dét sted, hvor vi arbejder og lever vores hverdag, og på fotografiet står jeg da også rent faktisk ved mit arbejdsbord, men fanget i dén poesiens blå time, hvor eftertænksomheden melder sig.