Hvad der arbejdes på nu
- Kan du sige noget om – til den ivrige læser – hvad du arbejder på for tiden ?
”Det er et af de få spørgsmål, jeg ikke svarer på, for jeg lider af dén typiske kunstnerovertro, at hvis man taler om dét, man er arbejder på, ja, så bliver det ikke til noget. Og jeg mener, at denne overtro faktisk har et rationale: I det øjeblik man begynder at fortælle om noget, der endnu ikke er færdigt, er man ikke længere fri, for så vil de andres kommentarer og forventninger jo påvirke arbejdet, som så står i fare for slet ikke at blive, hvad det kunne være blevet til i hemmelighed. Tit har man måttet ende med at kassere noget, man har talt ihjel. Altså viser jeg først mit arbejde frem, når det er helt færdigt – ikke engang min kone får et udkast at se. Og efter at jeg har besluttet intet at fortælle om igangværende arbejde, kan jeg jo nok så behageligt også bare stikke dette svar ud, når jeg absolut intet laver.”
Fra mail-interview i maj-juni 2012 med www.dansklitteraturnu.blogspot.dk
|
|
| |
 |