Videnskab og kunst

- Mener du, at man kan bedrive videnskab med kunst? – Her tænker vi på universitetsuddannelser som litteraturhistorie, medievidenskab m.fl. som har en analytisk og videnskabelig tilgang til diverse kunstformer. Kan litteraturen være et objekt for videnskabelige undersøgelser?

”Lad mig sige det sådan, at litteraturen kan være objekt for undersøgelser, diskussioner, analyser og refleksioner, som man i universitetsregi kan kræve skal befinde sig på et højt akademisk niveau, hvilket ikke er det samme som at prætendere videnskabelighed i naturvidenskabelig forstand. På Aarhus Universitet har man jo sobert nok bevaret betegnelsen ’litteraturhistorie’ og er ikke faldet for den honnette ambition i udtrykket ’litteraturvidenskab’. Ønsket om at de humanistiske fag skal være videnskab stammer vel fra marxismens såkaldte materialisme, der anså sig selv for en videnskab, der kunne udsige lige så ubetvivlelige sandheder, som når man empirisk kan fastslå sukkerindholdet i urin og dermed færdig. Men heldigvis vil både litteraturen og litteraturfaget altid stå til diskussion, men dén diskussion må til gengæld foregår på et højt niveau.”

- Du påbegyndte selv litteraturvidenskab, men droppede ud. Skyldes det på nogen måde, at du følte, der er et clash mellem en videnskabelig og kreativ tilgang til litteraturen?

”Det skyldtes mit personlige temperament, for man kan da sagtens på samme tid være en dygtig litterat og en god forfatter. Der er ikke nogen modsætning imellem at skabe kunst og reflektere over den: Og begge dele har jeg da også selv gjort gennem hele mit forfatterskab. Men man kan måske sige, at de æstetiske refleksioner i mit tilfælde har været meget tæt knyttet til mine egne skriveerfaringer, at erkendelsesinteressen hele tiden har været styret af, hvor mit forfatterskab bevægede sig hen. Jeg tror også, at jeg mere eller mindre med vilje installerede en slags socialt drama i mit liv ved at sætte alt på ét bræt: For hvis jeg ikke ydede mit bedste som digter, ville jeg virkelig være på røven. Som en eller anden har sagt: ’Hvis man har noget at falde tilbage på, gør man det som regel også’.”

Fra mail-interview i maj-juni 2012 med www.dansklitteraturnu.blogspot.dk

 

DIVERSE

BLA BLA BLA

Nørreport Jokum Rhodes univers Taxichauffører i USA Kønsbehåring Værtshuse Taknemmelighed Ib Spang Olsen Kristendommen Nikotin Kunststøtte Inger Christensen Per Højholts humor Ole Sarvig 70ernes tarvelighed Film fra 70erne Niels Thomsen At køre motorcykel Lukningen af Nørrebrogade Om tv-udsendelsen “Bazar” Arvesynden Høflighed Erik Stinus Modernitet og kristendom Edgar Allan Poes fortællinger Eksorcisten Læsning Ord Mening og betydning Hilsner Jørgen Leth Den uforskyldte nåde Kyrie og gloria On the Road Jazz & Poetry At være digter Avantgarde og avantgardisme Alkohol og kunst Arbejdet med Rystet spejl Noter til digte Anmeldelser Generationer Forholdet mellem liv og værk Hvad der rører sig Nuet og erindringen Hvad der arbejdes på nu Videnskab og kunst Samarbejde med andre kunstnere Demokrati versus småligt føleri Klaus Lynggaard som erindringskunstner Forskellen på arbejdet med essays og lyrik