- Sikkert ingen bryder sig om at angive ’tilstanden’ af dansk litteratur og lyrik, men vi vover alligevel spørgsmålet: Hvordan står det til?

”Det ved I garanteret meget mere om, end jeg gør. For jeg tror, at det kun er de unge, der virkelig ved, hvad der rører sig nu og her og om det næste hjørne. Unge mennesker kan jo se forskel på et digt, der er skrevet i dag, og ét, som er skrevet for tre år siden, ligesom jeg selv kunne engang. Som ung mærker man straks den mindste forskydning – i musikken, i talesproget, i tøjmoden. Den sensibiltet mister man alderen, men vinder så til gengæld en sans for de lange linjer. Sagt på en anden måde, bliver man med alderen dårligere til se forskelle, men bedre til at se ligheder. Da min generation debuterede, sammenlignede den ældre generation os både med 1940ernes digtning og med 1890ernes, ligesom jeg selv nu har en tendens til at stirre mig blind på gentagelserne af 60er-avantgarden i nutidens poesi. Men i min alder man må træne sin sensibilitet overfor de små forskelle, så man ikke kun ser det gamle i det nye, men også det nye i dét, der ligner det gamle. So, you tell me.”

Fra mail-interview i maj-juni 2012 med www.dansklitteraturnu.blogspot.dk