|
JOKUM ROHDES UNIVERS
"Hvis man vil trænge ind i Jokum Rohdes forfatterskab, må man en novemberaften i skumringstimen gå op ad Elbagade mod Amagerbrogade, stige på bus 5A og blive siddende til efter Nørrebros Runddel. Huske at stå af før Højbanen, trække kraven godt op om ørerne, og, mens sneens hvide skråskrift nedfældes under lygterne, dreje ned ad den første den bedste sidegade, gå forbi frimærkehandleren, sexshoppen og Apostolsk Kirke, indtil flere og flere af gadelygterne er gået ud og næsten halvdelen af vinduerne blændede med brædder. På den lille trekantede plads med pensionatet (telefon Taga 1957) er der mærkeligt mennesketomt, og det er måske også bedst ikke at hæfte sig for meget ved den magre gamle dame, der fra et fjerdesalsvindue og oplyst bagfra af et blåt fjernsynsskær betragter dig gennem sine lynende briller, idet du drejer ind ad porten til nr. 87C. Skrå nu over gården, hvor en barnevogn fuld af regnvand står og ruster, duk gennem endnu en lavloftet port ud til anden baggård, tag trappe F hele vejen op, gå hen ad korridoren forbi dørene, hvor hastigt nedkradsede navne er fastsat med tape, og stands så for enden af gangen foran døren helt uden navn. I stilheden hører du duerne flakse hen over loftet, fra sprækken under døren falder et rødligt lys ud på dine skosnuder. Bag denne dør venter dit livs kærlighed, Bella Maria. Eller en gammel morfinist i slåbrok. Eller en dværg i et bibliotek fuld af matematiske værker. Eller tvillingerne med de sammenvoksede hoveder."
Fra essayet "Hjemstavnsdigter i en ond by", Repremiere i mit indre mørke. |
|
 |
