Jazz & Poetry

Lars Movin interviewer Søren Ulrik Thomsen til sin artikel ”Jazz & Poetry revisited”, som i sin helhed kan læses i Jazz Special nr.127, 2012.

- Hvilke tanker og overvejelser har du på et mere generelt plan haft omkring samspillet mellem musik og poesi, og hvordan har det spillet ind på dit forhold til Jazz & Poetry-genren?

”Som ung digterspire optrådte jeg sammen med T.S. Høeg, Pernille Tønnesen og Cæcilia Glode i poesi- og musikgruppen Farvel Søndag, opkaldt efter et radioprogram, der søndag aften i timen op til midnat sendte nervedulmende elevatormusik, så man blev beroliget inden arbejdsugen. Det var rigtig sjovt og inspirerende, men på et tidspunkt foretrak jeg at læse op uden musik, så digtene udelukkende skulle bæres frem af dén musik, der ligger i sproget selv. For selv om poesien er en musikalsk genre, skal man ikke tage fejl: Sprogets musik og musik-musik er ikke uden videre det samme. At læse et digt på bogsiden er én ting, at høre det oplæst en helt anden, og begge er lige vigtige. Og efter nu i 30 år at have udgivet digte på papir og læst dem op så at sige a cappella er jeg klar til igen at prøve kræfter med dét helt tredje kunstneriske udtryk, der opstår i mødet mellem ordene og musikken.”

- Det er mit indtryk, at du har haft visse forbehold i forhold til selv at indgå i mere klassisk Jazz & Poetry (altså hvor det jazzede, det improviserede, er i højsædet) - hvorfor?

”Jeg er en stor beundrer og nyder af Jazz & Poetry, som nogle digteres poesi ligger naturligt for, måske fordi deres digte også in the first place er inspireret af jazzen. Ofte er der tale om lange, brede parlandodigte i traditionen fra Whitmann, som i kraft af selve den skønne, strømmende form, ligesom musikken, er åbne overfor improvisationer, pauser, gentagelser o.s.v. Men mine egne digte – ikke mindst de seneste fra Rystet spejl – er helt anderledes, nærmest en slags små sproglige tableauer, der ville gå i opløsning, hvis ét ord blev udeladt, et andet tilføjet og et tredje gentaget. Derfor skal de også spille sammen med musikken på en anden måde”

- Hvad er det ved samarbejdet med Det Glemte Kvarter, som gør, at deres tilgang passer bedre til dit gemyt, din poesi?

”Musikerne i Det Glemte Kvarter er fantastisk dygtige og absolut kapable også for frie Jazz & Poetry-improvisationer, som de har praktiseret det i nogle meget vellykkede konstellationer med Jørgen Leth og Nicolaj Stochholm. I samarbejdet med mig, er der derimod tale om musik, der – ligesom digtene – er komponeret og arrangeret ned til mindste detalje, hvilket ikke betyder, at live-fremførelsen er den samme hver gang, slet ikke. For ligesom til en digtoplæsning uden musik er også stemningen og udtrykket i koncerterne ny fra gang til gang, afhængig af hvad der netop nu og her ’er i luften’. Den musik, Det Glemte Kvarter har skabt til mine digte, er umådeligt rig, og det er en stor glæde og ære for mig at arbejde sammen med de unge mennesker.”

 

DIVERSE

BLA BLA BLA

Nørreport Jokum Rhodes univers Taxichauffører i USA Kønsbehåring Værtshuse Taknemmelighed Ib Spang Olsen Kristendommen Nikotin Kunststøtte Inger Christensen Per Højholts humor Ole Sarvig 70ernes tarvelighed Film fra 70erne Niels Thomsen At køre motorcykel Lukningen af Nørrebrogade Om tv-udsendelsen “Bazar” Arvesynden Høflighed Erik Stinus Modernitet og kristendom Edgar Allan Poes fortællinger Eksorcisten Læsning Ord Mening og betydning Hilsner Jørgen Leth Den uforskyldte nåde Kyrie og gloria On the Road Jazz & Poetry At være digter Avantgarde og avantgardisme Alkohol og kunst Arbejdet med Rystet spejl Noter til digte Anmeldelser Generationer Forholdet mellem liv og værk Hvad der rører sig Nuet og erindringen Hvad der arbejdes på nu Videnskab og kunst Samarbejde med andre kunstnere Demokrati versus småligt føleri Klaus Lynggaard som erindringskunstner Forskellen på arbejdet med essays og lyrik